Ikke desto mindre er det blandt de elementer, man får med, hvis man er højest bydende, når ejendommen, der har huset “Den Rytmiske Efterskole” i på Fyn i en lille by der hedder Baaring, skal under hammeren.
Midt oktober blev det nemlig fortalt, at den store ejendom er begæret på tvangsauktion, og dermed er adressen ganske åben for fremtiden.
Tidligere har stedet nær Middelfart på Vestfyn, været anvendt som både højskole og efterskole. Den var højskole faktisk helt frem til 2009, hvor efterskolen, rykkede ind i lokalerne, som nu er gået konkurs. Det fremgår af salgsannoncen på tvangsauktionshjemmesiden “itvang.dk.”
Ejendommen byder på et samlet bygningsareal på lidt over 3.400 kvadratmeter, der udstrækker sig på henholdsvis erhverv og bolig, og så er der plads til cirka 112 boende elever fordelt på de 56 dobbeltværelser.
Fyn er blandt de områder i landet, hvor der er de største forskelle på de priserne, som husene handles for på tvangsauktion og i en almindelig frihandel.
En opgørelse fra bolighjemmesiden ´Boliga´ fra tidligere i år viser nemlig at villaer og rækkehuse på øen i midten af perioden fra Maj 2017 til Maj 2018 blev solgt hele 68 procent billigere i fogedretten end på det normale boligmarked.