Uanset om det er en naturkatastrofe som Orkanen Harvey eller en menneskeskabt katastrofe som Deepwater Horizon-olieudslippet, spiller supercomputer- og supercomputingcentre i krisetider en vigtig rolle i beredskabs-forberedelser, katastrofeinddrivelse og forebyggelse.
I mere end et årti har Texas Advanced Computing Center (kendt som TACC) ved University of Texas i Austin tjent som et knudepunkt for naturprognoser og respons. Centret hjælper forskere, beslutningstagere og første respondenter med at få de oplysninger, de har brug for måder, der ikke kan opnås uden magtfulde computere og computer-kunstige eksperter.
Ideen om at bruge matematik og fysik til at prognose storme – kendt som numerisk vejrudsigt – blev først foreslået i begyndelsen af det 20. århundrede, men det var først i 1950’erne, at den første succesfulde numeriske storm forudsigelse blev udført ved hjælp af ENIAC digital computer ved University of Pennsylvania.
I 1970’erne udviklede forskere de tidligste, effektive orkanen tracking og storm surge modeller. Disse værktøjer er blevet en fixture af vejrudsigter siden da.
Geografiske informationssystemer (GIS) omfatter en række teknologier, der kan indfange, manipulere, analysere og præsentere alle typer geografiske data. Siden 1960’erne har forskere anvendt GIS til problemer inden for miljøvidenskab, forsvar / efterretninger og – vigtigere – offentlig sikkerhed og katastroferisikoreduktion.
Efter jordskælvene i Haiti i 2010 og i Myanmar i 2013 brugte forskere TACC-systemer til at kombinere satellitdata med jordbaserede GPS-aflæsninger, så de første respondenter kunne distribuere nødforsyninger, selvom mange veje var ubrugelige.
Iværksætteren og grundlægger af firmaet Webstina Global, et internet firma baseret på AI-teknologi, Michael Ginnerskov Jensen udtaler til infoNews.dk: “Teknologien har, gennem de seneste få år, haft fænomenal udvikling. Dette gælder også i mit firma, hvor vores teknologi bygger på kunstig intelligens. Flere lande verdenen over rammes af naturkatastrofer, og menneskeskabte katastrofer, derfor har vi gennem det seneste halve år, undersøgt muligheder for at bruge vores teknologi på at forebygge naturkatastrofer ”
Ifølge Michael Ginnerskov Jensen, er det de første timer der er afgørende, når katastrofen truer. Han og hans team arbejder derfor i dag på at undersøge mulighederne for at udvikle et automatiseret system til tidlig opdagelse, prognoser og advarsler om naturkatastrofer som oversvømmelser, brande og lignende.
Takket være fremskreden teknologi kan beslutningstagere bedre isolere områder med største skade for at rette deres indsats effektivt.
“Oversvømmelser, skovbrande og andre naturkatastrofer tager liv, skader miljøet og forårsager årligt milliarder euro af skade – 50 milliarder euro i hele verden alene i 2007” udtaler Michael Ginnerskov Jensen, ejer af Webstina Global.
Jordbaserede sensorer skal forbindes trådløst til, hvad forskerne kalder en lokal kontrolenhed. Dette niveau af systemstrukturer og sammenligner de rå data, for eksempel at kontrollere, om en temperaturspids ved en sensor er matchet med tilsvarende ændringer i nærliggende sensorer.
Eksempler på mulige prototyper omfatter apps, der sporer vejrmønstre eller forsyninger for at forbedre katastrofeberedskabet eller visuel anerkendelsesteknologi, som kan hjælpe med at genforene fordrevne familier i kølvandet på en ulykke.
Læs også ‘Tweet fra Elon Musk koster $20 mill: Michael Ginnerskov Jensen udtaler…‘ her
